torsdag den 19. januar 2017

Inspiration

Nogle gange spørger mine veninder mig, hvordan jeg får alle mine DIY idéer. Svaret er stort set altid internettet. Jeg har et album til DIY idéer på min telefon, og hver gang jeg kommer forbi en god idé, tager jeg et billede og gemmer det i albummet.
Andre gode måder at få nogle idéer på, er ved at tænke i hvordan man kan gøre tingene selv. Hvis man f.eks. mangler noget pænt til væggen, hvordan kan man så selv lave det? Jeg finder også selv inspiration i verden omkring mig. Det kan være en pæn sten jeg tager med hjem og maler på, eller hvis jeg finder papir eller garn i flotte farver, så finder jeg et projekt jeg kan bruge det til.

Der findes også flere og flere sider på nettet fyldt med gode idéer til gør-det-selv projekter. Her kan man få inspiration og så variere det lidt, for at det bliver til ens eget. Blandt andet finder jeg selv god inspiration hos Søstrene Grene eller CC Hobby. Herunder kan I se et lille udpluk af ting fra mit eget DIY album.


Uroen synes jeg simpelthen er så sød, og jeg overvejer at overraske min søde kollega med en til hendes datter.
Bladet var et billede jeg fandt på en tysk blog. Jeg fattede ikke et muk af hvad der stos på siden, men jeg synes simpelthen billedet er så fint, så det må jeg prøve at kreere en dag.
Køkkenrulleholderen og de små bogstavsmagneter, er nogle ting jeg tror kan være nemt og billigt at lave når jeg skal flytte hjemmefra en gang. Jeg er selv meget glad for indretning, især de små detaljer som sætter prikken over i'et i et flot hjem, og jeg glæder mig til at skulle indrette mit eget hjem en dag.
Lanternerne har jeg faktisk allerede lavet to af, og de blev så fine at jeg skal lave nogle flere. Måske det kunne blive til et spændende indlæg en dag?
Istapperne synes jeg er så smukke og delikate, og dem kan man faktisk købe et sæt til at lave lige her

Jeg håber at I her har fået nogle idéer til hvordan I selv kan komme i gang med  DIY'e. Det er fedt at kunne se på sit endelige resultat og vide at det har man lavet selv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar